Papegøjeeventyr i Brasilien

Papegøjeeventyr i Brasilien
den 9. til 27. september 2007

Med Papegøjerne som flagskib skal Brasilien og dets mangfoldighed gæstes og opleves.

Søndag, den 9. september 2007
I Københavns Lufthavn sidst på eftermiddagen mødtes 16 forventningsfulde papegøje globetrottere, alle med sans for eventyr og lysten til at komme ud og være tæt på naturen i Brasilien, der er Sydamerikas skattekiste, og som har et forbløffende stort antal af muligheder og således er et fantastisk land, et eldorado for i naturen at betragte papegøjer og andre fugle. Missionen med denne nye skræddersyede papegøjeoplevelsesrejse i Brasilien er bl.a. at observere papegøjerne i deres naturlige habitater og derved få indsigt i deres naturlige liv og således opleve tendenser og fænomener af betydning for papegøjernes dagligdag og dermed deres overlevelse. Ligeledes at opleve stedernes andre fugle, dyr og anden fauna samt flora, landskaber og kulturer. Forventningerne til at se og opleve de store araer og andre papegøjer såvel som mange andre af Brasiliens mere end 1.700 fuglearter, af hvilke nogle arter holdes i volierer herhjemme i Danmark - se dem flyve frit i naturen - blev indfriet over al måde. Turen på godt 10.000 km til Rio de Janeiro via Paris var rolig og vi fik et godt hvil. Overalt fik vi en varm modtagelse af åbne, imødekommende mennesker, der kun var interesseret i at gøre vores tur til noget helt specielt - og det blev det.
Se film fra Rio de Janeiro og omegn: Rio og omegn.wmv

Program for rejsen.

Mandag, den 10. september 2007
Meget tidligt om morgenen ankom vi helt fint til Rio de Janeiro, der viste sig fra sin pragtfulde flotte side.
Vores Rio de Janeiro logi, det femstjernede Hotel Sofitel lå direkte ved den berømte Copacabana Strand og herfra udgik de næste par dages ture med lokalguiden, Ricardo Sousa, der fortalte varmt og levende om byen Rio de Janeiro og landets historie.
Efter en meget alsidig morgenmad indlogerede vi os på værelserne og brugte derefter dagen til at opleve Copacabana og Ipanema samt Leblon.
Om aftenen var der middag hos restaurant Marius, Copacabana, en grillrestaurant med hyggelig atmosfære og som har en af Rios bedste churrascaria, dvs. rodizio-systemet, hvor friskgrillet lækkert kød ad libitum af mange forskellige typer, skæres op direkte ved bordet.

Tirsdag, den 11. september 2007
Allerede kl. 8 kørte vi fra hotellet for at besøge Rostan Aviary www.rostan.com.br statens og måske Brasiliens største og bedste opdrætscenter. Det består af Rostan Commercial Aviary og Yanbarberik Scientific aviary og er fordelt på 5 steder, af hvilke vi så de 4 steder. Det blev næsten middag inden vi ad smalle snoede veje fandt opdrætscenteret, der er placeret i 1030 m. højde over havoverfladen i Nova Friburgo, i den bjergrige region af staten Rio de Janeiro. Her blev vi vist rundt af ejeren, Stanislaw Szaniecki, der bor privat i Rio de Janeiro samt af biologen Márcia Weinzettl Pinheiro, Márcia, der bor i Ipanema, er tilsynsførende med 4 papegøjeopdrætscentre Criadouro Free Power i og omkring Rio de Janeiro og var netop vendt tilbage efter at have været i Australien og ved AVES Parrot Convention, august 2007, holdt foredrag om papegøje opdræt i Brasilien.
Márcia Weinzettl Pinheiro har arbejdet med vilde dyr i 16 år og i 13 år med Papegøjer - Psittacidae. I begyndelsen arbejdede Márcia som Mammals Manager i Rio de Janeiro Zoo, men derefter stod Márcia for et af de første Brasilian papegøje opdrætscentre, Rodeo Drive Aviary. Dette opdrætscenter havde omkring 1.000 fugle og specialiserede sig i kunstig udrugning og hånd opmadning af unger. Efter lukningen af Rodeo Drive Aviary i 1999 blev fuglene overflyttet til Rio de Janeiros andet store opdrætscenter, Rostan Aviary, hvor Márcia har været manager de seneste 2 år.
Opdrætscenteret har ca. 1400 Psittacidae - Papegøjer - af mange arter fra Brasilien og andre lande. Der opdrættes for eksemple Anodorynchus hyacinthinus, Amazona rhodocorytha, Pionopsitta pileata, Deroptyus accipitrinus, Guarouba guarouba, Pionites leucogaster og melanocephala, Pionus tumultuosus og fuscus, Ara militaris og rubrogenys og mange flere, inkl. farvemutationer.

Ikke langt fra Rostan Aviary har Stanislaw Szaniecki's bekendt Caludi Soares de Oliveira indrettet sin Fazenda Vista Sobera til restaurant og hotel. Her på den højt beliggende restaurant Vista Soberba med udsigt over dalen og kolibrier i havens blomsterbuske fik vi en udsøgt frokost bestående af den brasiliansk nationalret Feijoada , der er en gryderet med røget kød, bacon og sorte bønner i en velkrydret sauce serveret med Brazil-ris, farofa, stegt kål, sorte bønner og appelsin både; såvel som flere brasilianske specialiteter.
Alt utrolig veltillavet og velsmagende.
På tilbageturen ned fra bjergene havde vi et ufrivilligt stop forårsaget af overophedede bremser på bussen. Det lugter fælt!

Onsdag, den 12. september 2007
Næste besøg gjaldt Rio Zoo - Fundação RIOZOO.
Her havde vi fået en speciel invitation fra adm. direktør Anita Carolina Levy Ibarra, til at være deres gæster. Det betød at vi kom rundt og se afdelinger som normalt ikke er tilgængelige for publikum - vi fik lov at komme ind og klappe en Mankeulv - og fik lejlighed til at se deres opdrætscenter med bevaringsprojekter for bl.a. Lears Araen og Guldparakitten.
Yderligere information om bevaringsprojekter for Lears Araen kan ses på følgende link.
Management Plan for The Lear's Macaw.
Field Report February 2007 for The Lear's Macaw.

Det var virkelige kapaciteter der stod til vores rådighed rundt i Zoo, Victor Hugo Mesquita, der er Diretor Técnico, Gabriela Landau-Remy, der er biolog og curator of birds, Vinicíus Ferreira, der er biolog og manager of biology samt Marius Belluci, der er chef dyrlæge.
Deres budget er ikke stort men alligevel formår de at gøre et fantastisk arbejde med de få midler de har til rådighed.
Vi var inviteret til at spise sammen med dem og efter frokosten blev vi inviteret ind på Anita Carolina Levy Ibarras kontor hvor vi hver fik overrakt en gave til minde om Rio Zoo.
Deres alsidige samling af fugle fra hele Brasilien er usædvanlig stor og fuglene havde gode betingelser i de store volierer. Udenfor på voliererne så vi Munkeparakitter sidde og fouragere.
Besøget i Rio Zoo gav os en så absolut flot introduktion til Brasiliens fugle og dyreliv, som vi nu på vores rejse rundt i landet skulle til at udforske.

Fra Rio Zoo kørte vi til et velhaver villakvarter i Barra da Tijuca i den sydlige udkant af Rio de Janeiro, hvor vi besøgte opdrætscentret, AMC - Alfredo Mario de Castilho - Aviary, der huser ca. 300 fugle ( Psittacidae, Flamingos, Turacos, Anatidae og nogle Doves ) og som bl.a. har specialiseret sig i opdræt af Guldparakitter.
I begyndelse havde dette opdrætscenter blot 9 par Guldparakitter og nu 9 år efter er der 30 ynglepar. Indtil nu er der ca. 40 unger og flere af disse er 2. generations opdrættede fugle.
Márcia Weinzettl Pinheiro viste os rundt i AMC store parklignende have, der bl.a. havde en sø med flamingoer og andefugle.

Torsdag, den 13. september 2007
Vi stod op kl. 03:45 og fik et let morgenmåltid hvorefter vi kl. 05:30 kørte til Rio de Janeiro Airport GIG.
Vi fløj fra Rio via Brasilia og Ciuaba til Alta Floresta. På den sidste del af flyvningen fra Cuiaba til Alta Floresta var der en mellemlanding i Sinop, et tilsyneladende øde sted. Langt fra alfarvej mellem enorme landbrugsarealer.
Som følge af Brasiliens tidsforskelle ankom vi trods lang tids rejse allerede kl. 14:15 til Alta Floresta og blev afhentet i lufthavnen af Priscilla ( marketingschef m.m. Floresta Amazônica Hotel og Cristalino Jungle Lodge) kørt til Floresta Amazônica Hotel, hvor vi havde en overnatning.
Vitória Da Riva Carvalho, som ejer hotellet og Cristalino, bød os velkommen.
Hotellet ligger midt i en tropisk have og regnskov, hvor vi bl.a. sammen med den unge guide, Benjamin, fra Seattle USA, gik på opdagelse efter papegøjer m.m. Verdens næst største ørn, Harpy ørnen, yngler på hotellets grund og det lykkedes også at få den at se.
Se film fra området ved Amazon: Amazon.wmv

Fredag, den 14. september 2007
Vi stod alle tidligt op for at gå en runde på hotellets enorme område inden morgenmad, for måske lige at få papegøjer på "skudhold".
Efter morgenmaden blev bilerne pakket og vi havde ca. en times kørsel til floden, afbrudt af en lille afstikker ind på en mark og palmelund for at kigge efter den sjældne Point-tailed Palmcreeper, som vi så smutte hurtigt i vegetationen. Vi så bl.a. Blå-gule Araer fouragere i palmerne.
Turen i bådene op ad floden var spændende, ikke mindst på grund af den noget ringe vandstand på denne tid. Somme tider var klippegrunden tættere på end vi brød os om. Frygten blev dog afløst af fascinationen af de mange fugle som fulgte os langs bredderne. Ikke mindst de mange isfugle. Der findes ikke mindre end 5 forskellige arter i det område.
Målet er Cristalino Jungle Lodge, en øko-lodge ved Cristalino-floden i Cristalino State Park der ligger i en del af Amazonas regnskov som er beskyttet naturområde i forsøg på at få dannet en korridor til gavn for dyrelivet. Det ligger udenfor mobiltelefoners rækkevidde og her er ingen el - kun et par gange i døgnet leveret af en generator.
Her blev vi modtaget af stedets manager gennem 2 år, Plino Capellari og Jose som bl.a. passer baren og har været der i 5 år. Han fik vist lært at øl lageret skal være af en vis størrelse når gæsterne er en flok tørstige danskere. Vi var usædvanlige for dem på grund af gruppens størrelse, det var første gang de havde haft så stor en gruppe boende.
Cristalino Lodge havde på basis af vore ønsker arrangeret et spændende program for vort besøg og efter lunch og siesta drog vi på ekspeditioner i Cristalino regnskove.
Af papegøjer så vi på vej til og omkring Lodgen bl.a. Mørkerøde Araer, Severa Araer, Møllers Amazoner, Gulpandet Amazoner, Gulvinget Brotegeris, Pyrrhura, Blåhovedet pionus og fra tårnet så vi bl.a. Pyrrhura, Lyserød Ara, Severa, Manilata, Gulhalet Caique, Krave papegøje, Blåhovedet Pionus og mange andre fugle såsom Krøl Tukan.

Lørdag, den 15. september
Vi vågnede meget tidligt og var atter på floden for at foretage eksekutioner i området, vi så bl.a. Gulhalet Caique'er, Lyserøde Araer, Blåhovedet pionuser, Pavua conurer, Gyldenvinget parakitter, Tuit papegøjer, Kravepapegøjer, Blågule araer, Farinosa Amazonpapegøjer, m.fl. samt den sjældne Kawall Amazonpapegøje.
Før aftensmaden holdt Director, Vitória Da Riva Carvalho foredrag om Økoturisme og dets indvirkning på dyrelivet.
Et tilsvarende foredrag havde Vitória i maj 2007 holdt ved Global Ecotourism Conference 2007 i Oslo
Vitória Da Riva Carvalho, ejer af bl.a. øko-resortet Floresta Amazonica Hotel i Alta Floresta og Cristalino Jungle Lodge, fortalte om sit arbejde. For 12 år siden besluttede hun sig for at etablere et økoturisme hotel og lodgen ved Cristalino floden. Langsomt men sikkert begyndte internationale grupper af fuglefolk, ornitologer og videnskabsfolk at ankomme. Økoturisme er blot en del af Vitórias store plan for området. Hun går også stærkt ind i kampen for dyrebeskyttelse og bevaring af regnskoven. Derfor støtter hun og hendes team videnskabelig forskning i området og afholder seminarer for de lokale skolebørn og studenter i håb om at præge dem til at vise respekt for egen fauna. Dette sker gennem non-profit organisationen The Cristalino Ecological Foundation. Cristalino er et af de sidste videnskabelige undersøgte områder af Amazonas, indtil det blev "opdaget" af ornitologerne i slutningen af 1980'erne og i dag er Cristalino Jungle Lodge én af de mest populære fugle destinationer i Brasilien og anses for et eldorado for papegøjer. Listen af fugle er vokset til mere end 570 arter, hvilket er én af de højeste koncentrationer af arter nogetsteds i Brasilien. Det vrimler med dyr og fugle, for nylig har man bl.a. fundet en kolibri, som endnu ikke er navngivet.
Efter aftensmaden var vi sammen med Vitória Da Riva Carvalho på den store tømmerflåde, hvorfra vi nød regnskovens lyde og dufte i natten.
Fuglelisten Alta Floresta og Cristalino.

Søndag, den 16. september - mandag, den 17. september 2007
Det dryppede fra trækronerne om morgenen, ikke fordi det havde regnet men luftfugtigheden var enorm. Én morgen lige før det blev lyst ca. kl. 05.40 blev vi vækket af en besynderlig lyd. Den var nærmest ubeskrivelig, tag lyden fra træk i en lille åbning, tilsæt så lyden af et tov som svinges hurtigt rundt. Efter et kvarter stoppede lyden lige så pludselig som den var begyndt. Brøleaber!!
Vi var meget tidligt oppe for at nyde regnskoven vågne og vi drog på oplevelsesrige eksekutioner i regnskoven.
Én ting var foruroligende, næsten hele tiden kunne vi lugte og se røg. Røgen fra skove, der blev brændt af, ganske vist mange hundrede km borte, men alligevel foruroligende på grund af den skade miljøet lider.

På vore eksekutioner dels fra bådene og dels til fods gennem regnskoven og ikke mindst fra toppen af det 50 m høje tårn, så vi det fantastiske rige fugle- og dyreliv. For slet ikke at tale om insekterne!! Utallige sommerfulge i ufattelige farver og størrelser og ikke af forglemme hvepseflokken i toppen af tårnet. Forskellige Amazonpapegøjer, Hvidbuget Caiqueér, Blåvinget Spurvepapegøje, Severa Ara, Madeira Parakit, Blåhovedet Pionus, forskellige Isfugle, Hejrer, Gribbe og mange forskellige rovfugle. En lille næsten sort Natteravn lå på æg tæt ved vores hytte. Flagermus, Aber, Kapivarer (flodsvin), Kaimaner (ferskvandskrokodiller), Tapirer, Kæmpe Oddere, Slanger samt et glimt af en Jaguar som havde snuppet en Kaiman. Takket være lokalguiderne, Francisco, som har været der 11 år og Sebastiao Yottam, som har været der 7 år med deres imponerende egenskaber til at se fuglene og dyrene i regnskoven fik vi mange gode oplevelser af junglens beboere. En anden af stedet guider, Johan van't Bosch, fra Holland hjalp os også med at lokaliser fuglene, dyrene og insekterne i området. Med deres indgående kendskab til faunaen fik vi også oplysning om betydningen af flere planter. Barken fra ét træ indeholder kinin og bruges mod malaria, skulle man have fået mavepine af denne medicin fandtes der en lian, som kunne kurere dette. Havde man brug for bedøvelse fandtes der en plante hvis blade bare skulle gnides på det smertende sted. En anden plante indeholder store mængder af mælk, så med kendskab til den behøver man ikke at tørste, hvis man ikke kan finde hjem.
På vor sidste Cristalino aften havde vi en flot galla dinner i skæret af levende lys og fakler.

Tirsdag, den 18. september 2007
Tre dage i dette paradis fløj af sted. Vi tog afsked og sejlede tilbage til Alta Floresta hvor vi skulle afregne og spise frokost på Floresta Amazonica Hotel. Inden frokosten var der tid til et besøg på et nærliggende Orkidé gartneri, hvor vi blev modtaget varmt og hjerteligt med kindkys til alle.
Det er kendetegnende for befolkningen at de er meget imødekommende og venlige. Parret her var også meget dyrevenlige, de fodrede aber og agoutier i haven. I vandkanten i havens anden ende lå en meget stor kaiman. De viste os også en slange som de havde taget i pleje fordi den var skadet efter en brand.
Orkidéerne var i øvrigt fortrinsvis fra Amazone.

Vi forlod denne del af Brasilien og fløj til hovedstaden i Mato Grosso do Sul, Campo Grande, hvor vi havde en enkelt overnatning. Ved middagen mødtes vi med Neiva Maria Robaldo Guedes, Presidente do Instituto Arara Azul - Coordenadora do Projecto Arara Azul/UNIDERP - Doutoranda em Zoologia pela UNESP/Botucatu - hendes familie og den unge biologstuderende, Thiago Filadelfo, som sammen med biologstuderende Eveline Guedes og biologstuderende Monalyssa Camandaroba samt Cézar Corrêa, Project's Research Assistant, skulle være vore guider de næste dage. Hendes projekt, Pousada Araraúna, ligger godt 250 km's kørsel fra Campo Grande i Pantanal. Et enormt vådlandsområde i det sydvestlige Brasilien på størrelse med Frankrig. Dele af Pantanalen breder sig ind i nabolandene Bolivia og Paraguay.
Der er mere om Neiva og hendes arbejder på The research work of the Projeto Arara Azul/UNIDERP in the Pantanal såvel som Parrots International http://www.parrotsinternational.org/

En af team medlemmerne, biologen Monalyssa Camandaroba, rejste i slutningen af november 07 til Al Wabra Wildlife Preservation Qatar for at arbejde med Spix Araer. Monalyssa blev i januar 2008 gift med australieren Ryan Watson, der er Blue Macaw Coordinator hos Al Wabra Wildlife Preservation.
Se film fra Pantanalen: Pantanalen.wmv
Monalyssa vil juli 2008 være tilbage i Pantanal for at fortsætte Hyacint ara projektet, og senere derefter vende tilbage til Lears Ara projektet.

Onsdag, den 19. september 2007
Vi var tidligt oppe og fik morgenmad. Neiva og to fra hendes team samt bussen ankom og hvad der var anslået til 4½ times kørsel blev til 9 timers transport.
De første tre timer af busturen indtil statens ældste by, Aquidauana, var vejene asfalterede. Bussen punkterede og måtte have skiftet til reservehjulet, der kun havde en lille strimmel mønster i kanten!! Derefter kom vi på veje, som var så fulde af huller at chaufføren ofte kørte i venstre vejside fordi den var mest jævn. Af og til var vejen afbrudt af mere eller mindre lemfældige broer hvor det kunne være nødvendigt at køre udenom - altså køre gennem flodsengen. En totaloplevelse som ingen af os nogensinde glemmer; med skrammer til de som sad bagest i bussen.
Pludselig så vi en stor myresluger ved vejen, men der var ikke tid til at stoppe for fotografering. Efter flere timers kørsel blev vi imidlertid standset af en stor flok køer på vejen. Vi havde stor lyst til at komme ud og fotografere de vaskeægte cowboys som drev af sted med flokken. Chaufføren var ikke let at overtale - Peter måtte markere sig kraftigt og sige at vi var nødt til at komme ud - noget med at være dårlig!
Trætte og forslåede nåede vi frem efter ca. 6 timers mere eller mindre mareridt og blev modtaget af lodgelederen, Marcio Rodrigo Marcondes, der straks sørgede for at få os fordelt i husene og værelserne.
Kl. 18:30 holdt Neiva præsentation og gav os programmet for vores ophold i Pousada Araraúna.
Neiva fortalt bl.a. at der er 5.000 Hyacinth Araer i Pantanal og 1.500 Hyacinth Araer andre steder. Herefter var der middag kl. 19:00.

Fuglelisten - Pantanal

Program for torsdag, d. 20. sept. og fredag, d. 21. sept. 2007
Morgen - for begge hold:

Hyacinth Macaw Team
Kl. 05:15 Hurtigt let morgenmad
Kl. 05:30 Båd tur
Kl. 08:30 Morgenmad
Kl. 09:10 Kort vandring
Kl. 11:00 Afslapning ved poolen
Kl. 12:00 Lunch

Red and Green Macaw Team
Kl. 06:30 Morgenmad
Kl. 07:00 Monitoring nests
Kl. 11:00 Afslapning ved poolen
Kl. 12:00 Lunch

Eftermiddag fælles
Kl. 14:30 Monitoring nests
Kl. 16:30 "Pantaneiros" snack
Kl. 17:00 Roosting Census i "Campo Lourdes"
Kl. 19:00 Retur til Lodgen
Kl. 20:00 Middag

Torsdag, den 20. september - lørdag, den 22. september 2007
Stedet er unikt. Pantanalen er Hyacinth Araens kongerige. Vi havde virkelig set mange fugle og dyr, men her - det første syn vi fik, var et udgået træ tæt ved husene med 5 Hyacinth Araer - det er ubeskriveligt. Der er kun lidt vand i floderne på denne årstid så koncentrationen af kaimaner var voldsom. Nogle gange lå de bare stille og fulgte os med øjnene, andre gange lod de sig lige så stille glide ned i vandet så vi kun kunne se deres øjne stikke op og endnu andre gange hørtes en raslen i det tørre løv efterfulgt af et enormt plask, hvorefter den forsvandt i det rødlige vand. Høje pibende gryntelyde afslørede en stor Odder familie. Her er mere end 650 forskellige fuglearter. Udover de mange forskellige papegøjer så vi også Sigøjnerfugl, Jabiru (én af verdens største storke), lyserød Skestork, mange forskellige hejrer og andre vadefugle samt mange forskellige rovfugle.

Det, som dog var det primære og mest spændende her, var at følge med i projektet for at bevare og øge bestanden af Hyacinth araer. Denne prægtige fugl har været truet af udryddelse idet den i 1980'erne blev indfanget og solgt i såvel Brasilien som udsmuglet til mange steder i verden. Hver gang en vildfanget Hyacint Ara kom f.eks. på et europæiske marked repræsenterede denne fugl mindst et dusin døde Hyacint Araer fordi fuglefangerne ofte tog ungerne i rederne og endda også æg fra rederne.
Hyacint Araen reproducerer hvert andet år og indtil ungerne er 18 måneder gamle er de afhængige af forældrenes pleje. Således er ungerne nærmest som kattekillinger når de er kommet i fangenskab, hvilket bevirker at de er højt værdsatte på det sorte marked. Foruden denne fangst og handel er der også en eksistenstrussel fra ødelæggelse af naturen ved skovhugst, afbrændinger og omdannelse af landområder til enorme kvægdrift.

Hyacinth Araernes Mother Teresa, biologen Neiva Maria Robaldo Guedes har siden 1989 kæmpet en brav kamp for bevarelse af verdens største papegøje. Neiva skabte i 1989 Arara Azul Projeto (Hyacinth Ara Projektet) hvis mission er at studere Hyacinth Araens biologi og dens levevilkår, hvad den gør og hvorfor den gør det. Forske i hvad der har betydning for Hyacinth Araens hverdag såvel som for dens overlevelse. Holde visuelt øje med Hyacinth Araen i naturen, overvåge naturlige reder og opsætte kunstige. Neiva og hendes teams kamp har bevirket at bestanden af Hyacinth Araer har fået et comeback i den brasilianske Pantanal. I 1990 var der ca. 1500 Hyacinth Araer i naturen og nu er bestanden på mere end 5500 i Pantanal og det totale antal i naturen regnes med at være 6500 individer. Hyacinth Araer er også begyndt at sprede sig til andre områder i Mato Grosso og til den Bolivianske del af Pantanal.

Neiva og hendes team checker mere end 500 Hyacinth Ara reder og arbejder tæt sammen med farmerne og deres ansatte. De er stolte af at have Araerne på deres ejendomme og de brasilianske cowboys de såkaldte "Pantaneiros" er de bedste allierede for bevarelse af Hyacinth Araen idet de bl.a. laver afmærkninger i form af et stykke tøj på træerne hvis de observerer nye aktiviteter af Hyacinth Araer i deres områder.

Vi var med ornitologerne ude og kontrollere de registrerede reder. Naturen kunne have været hård ved et redetræ så det var knækket, eller andre fugle kunne have overtaget reder. I de tre dage vi var der, blev der kontrolleret 23 reder som befandt sig i et område fordelt på tre farme: Santa Emilia, Santa Maria og Campo Lourdes. 2 reder var overtaget af tukaner, 1 af bier og der var én med en Grib unge. Vi var dog så heldige at der var nogle reder med Ara æg. Det er lige på slutningen af deres vinter, så yngletiden skulle så småt til at starte.

Der er et træ, hvor Araerne kommer for at sove. I to dage sad vi der en times tid mellem kl. 17 og 18 - lige inden det blev mørkt. Første aften talte vi 54 Hyacinth araer og næste aften kom der 45. Sådan et syn kan ikke beskrives med ord - det er så fantastisk. Mens vi sad og ventede den første aften hørte vi lyden af en gris - syntes vi - men ved nærmere eftersyn var det en Toco Tukan som sad i nærheden. Et lille lys bevægede sig rundt mellem træerne - en ildflue. Vi blev også underholdt af farmeren der demonstrerede et horn, som cowboyerne bruger til at signalere til hinanden med.

Neiva arbejder ikke kun med Hyacinth Araer men også med Mørkerød Ara, Blå-gul Ara, Blåpandet Amazon samt andre papegøje arter og fugle der beboer det samme miljø som Hyacinth Araerne. Vi fik også noget indsigt i et papegøjebevarelses projekt, der står noget i skyggen af de store papegøje projekter som eks. Hyacinth Ara'en og Spix Ara'en.
Biologen Gláucia Seixas projekt for Blåpandet Amazonpapegøje der kun støttes af ganske få, idet der p.t. ikke er prestige i det.
Som vi fik at vide smugles der ikke flere Blåpandet Amazonpapegøjer fra Paraguay til Brasilien ... ikke fordi der ikke smugles, men fordi der ikke er flere Blåpandet Amazon papegøjer at fange og dermed smugle. - Og pludselig er den Blåpandet Amazon papegøje væk.
Derfor er den Blåpandet en papegøje, der virkelig kræver støtte. Se mere om bevarelsesarbejdet for Blåpandet Amazonpapegøje på website: Amazon Blue Fronted Parrot og http://blueparrot.wildlifedirect.org/page/2/

Vi blev transporteret på forskellig måde, dels med både og biler (på ladet) og dels på hesteryg. Der blev overskredet personlige grænser, hvilket også gør oplevelserne intense. Besøget på Pousada Araraúna var en unik oplevelse ud over alle grænser.

Søndag, den 23. september 2007
Vi tog afsked med Neiva og hendes team. Et underligt tomrum, men vores tur gik videre mod nye eventyr. Vi ventede på de to små fly, hvis bush piloter var vant til at flyve bl.a. jungle flyvning for guldgravere og skovhuggere og som skulle flyve os ind til Aquidauana, hvorfra der var asfalterede veje. Så fik vi også lejlighed til at se Pantanal området fra luften.
Vi kørte til Campo Grande Airport hvorfra vi fløj via Sao Paulo til Foz do Iguaçu, hvortil vi ankom kl. 02:15, så det blev meget sent inden vi nåede vores næste bestemmelsessted, det legendariske 5-stjernede Hotel Tropical das Cataratas, som ligger i en stor naturpark med udsigt til verdens længste vandfald - Foz do Iguaçu. Her skulle vi bo de næste to dage.

Mandag, den 24. september 2007
På trods af at vi først var ankommet midt om natten stod vi op kl. 07:00 og fik morgenmad. Vores program var lagt og vi blev afhentet af bussen og vor guide: biologen og ornitologen Marcelo Rocha da Silva og vi kørte til fugleparken lige udenfor naturparken. Parque das Aves, som ejes af dyrlæge Anna Croukamp, der er af tysk oprindelse og kommer fra Namibia. Her var det også parkens dyrlæge Mathias Dislich som stod for den meget grundige rundvisning. Fugleparken er Sydamerikas største og rummer mange af Brasiliens fuglearter i gode store volierer. Den blev grundlagt i 1994 af Dennis og Anna Croukamp i et område på 16 ha regnskov. Målet er at fremme kendskabet og stimulere omgivelsernes interesse for bevarelsen af fuglene nu og i fremtiden.
Anna Croukamp fortalte bl.a. om sit virke for at genetablere Mørkerøde Araer og Blågule Araer i Foz do Iguaçu regnskov, hvor de tidligere har levet.

Anna Croukamp, Parque das Aves, Foz do Iguazu, har efter vort besøg skrevet og berettet, at problemerne med myndighederne nu er løst, og således kan Parque das Aves snart påbegynde re-introduktionen af Mørkerøde Araer og Bågule Araer i National parken og dermed kan der atter flyve araer over Iguaçu vandfaldene.
Se film fra Foz do Iguaçu: Foz do Iguazu.wmv

Fuglelisten - Foz do Iguaçu

Efter frokost gjaldt besøget verdens største vandkraftværk. Itaipu, der betyder "de syngende sten". Kraftværket er bygget på Paranafloden og ligger på grænsen mellem Paraguay og Brasilien. Dæmningen er næsten 8 km lang og 196 m høj, den store sø bag dæmningen er 170 km lang. Værket producerer 14.000 megawatt/time. På vej ud til værket ses træer med skilte ved - når en medarbejder har været ansat i 15 år bliver der plantet et træ med vedkommendes navn.

Tirsdag, den 25. september 2007
Næstsidste dag i Brasilien var sat af til at opleve det fantastiske vandfald, Foz do Iguaçu. Faldet er en 3 km lang hesteskoformation bestående af i alt 275 mindre vandfald. Det er så man taber både næse og mund, når man fra den argentinske side står og kigger ind i "Djævelens halshul". Der var i det hele taget mange imponerende syn fra både den argentinske og den brasilianske side. Her er også et spændende fugle- og dyreliv i området op til vandfaldene, der består af regnskov. Vi kom tæt på næsebjørne og marsvin.
Vores lokalguide, Marcelo Rocha da Silva var meget interesseret i at fortælle os om stedets fauna. På en lille spadseretur langs vandfaldet fandt han lejlighed til at vise os en plante med lyreformede blade, som bruges til behandling af diabetes, en anden med nærmest hjerteformede blade blev brugt til svangerskabsforebyggelse, mens roden af en anden plante kan bruges til abort, andre dele af samme plante kunne bruges til at forebygge imod insektbid. Afkog af blade fra en Fingerphilodendron bruges mod fodsvamp og han fandt et lille hul i et træ, hvor der boede nogle ganske små bier, som ikke stikker. Honningen fra disse bier smøres direkte i øjnene til behandling af øjenbetændelse. I deres bo kunne der produceres ca. 1 kg honning på 1 år.
Spadsereturen endte ved en del af vandfaldet hvor nogle af faldene kaldes "De tre musketerer". Her så vi bl.a. hvordan svalerne fløj i formationer over vandfaldet for derefter at lade sig "falde" én efter én og tage plads på klippevæggen hvor de til sidst sad ganske tæt.

Onsdag, den 26. september 2007
Dagen hvor vi så småt skal vænne os til tanken om at eventyret slutter - vi skal i hvert fald checke ud fra hotellet. Hotel Tropical das Cataratas er omgivet af et meget stort grønt haveanlæg med et rigt, farvestrålende fugleliv - bl.a. Spurvepapegøjer, Rødbuget Conurer, Skader, Tukaner, Værlinge forskellige Tangarer m.fl. Da vi først skal flyve hen under aften går vi rundt i haven og fotograferer de skønne fugle som holder til her. Vi når også at komme op i hotellets tårn og få en sidste fantastisk udsigt over Foz do Iguaçu og der bliver tid til en lille lur ved poolen inden den anstrengende hjemtur.
Vi flyver til Rio de Janeiro og derfra videre til Paris.

Torsdag, den 27. september 2007
Vi ankommer til Paris om eftermiddagen og fortsætter til København, hvortil vi ankommer først på aftenen.
Efter 19 dage hvor vi har besøgt 6 stater i Brasilien og haft 15 flyvninger er vi hjemme igen - næsten. Lidt af os vil stadig være i Brasilien eller Brasilien, livsglædens land, vil være i os. Det er ikke til at slippe. Vi fik så mange fantastiske indtryk, vi oplevede lydene, duftene og naturen - nogle gange på m e e e g e t tæt hold. Vi oplevede det pragtfulde Brasilien. Vi nød samværet med de mennesker vi mødte og vi nød deres spændende mad og drikke. Brasilianerne kan med rette betegnes som værende klodens mest livsglade og imødekommende mennesker. Mere spændende og charmerende racemæssige cocktail findes nok ikke.
Alt var perfekt på turen. Vigtigt og vitalt er at først og fremmest blev ingen syge og ingen dårligdom ramte os. At rejse er at leve og således er omverdenen, og dermed også besøg i papegøjelandene, sjovere i det virkelige liv end på TV. Til vands, til lands og i luften kom vi i Brasilien ud og oplevede naturen, floraen og faunaen og dermed fuglene og selvfølgelig papegøjerne.... masser af papegøjer. Vi fik set alle de papegøje arter, vi havde på "ønskelisten". At have total oplevelser med natur og fauna, dyr og fugle, dufte og lyde, klima og kultur, historie og geografi samt mennesker plus herligt begejstret samvær og hygge - hvilket er mentalhygiejnisk wellness yderst vigtigt og giver fitness til ens hjerte, hjerne og holdning.
Vi var et kanon festligt og fornøjeligt herligt team. Alle var så hyggelige, humørfyldte og havde så meget til fælles. Vore latter tarme blev krummet utallige gange. Vi nød hinandens fornøjelige og hyggelige selskab, festlige humør og herlige latter... og følelsen af at dele vor fælles interesse... PAPEGØJER.
Med lyde, farver og lugte oplevede vi bl.a. Amazon regnskovens og Pantanalens hemmeligheder på nærmeste hold og smagte denne faunas utrolige rigdom og dermed blev vi podet med Brasiliens magi. Dette enorme og unikke spændende land, der er fyldt med varme, livsglæde, fest og farver. Når man først har oplevet Brasiliens sjæl, vil man tilbage og opleve mere.

En rejse med hjerne, hjerte og holdning og med suset af noget nyt og spændende - men sandelig også af en følelse af at være ude et sted, hvor der ikke er helt trygt - en oplevelse, som kan være sund nok for os.

Kontakt web ansvarlig